Onlinetjenester og programmer

Når du har tilføjet en onlinekonto, så kan programmerne bruge kontoen til de tilgængelige tjenester som du ikke har deaktiveret. Forskellige udbydere leverer forskellige tjenester. Siden viser de forskellige tjenester og nogle af de programmer som er kendt for at bruge dem.

Kalender

Tjenesten Kalender giver dig mulighed for at vise, tilføje og redigere begivenheder i en onlinekalender. Den bruges af programmer som Kalender, Evolution og California.

Chat

Tjenesten Chat giver dig mulighed for at chatte med dine kontakter på populære platforme med straksbeskeder. Den bruges af programmet Empathy.

Kontakter

Tjenesten Kontakter giver dig mulighed for at se de detaljer der er udgivet for dine kontakter på diverse tjenester. Den bruges af programmer som Kontakter og Evolution.

Filer

Tjenesten Filer tilføjer en fjernfilplacering ligesom hvis du havde tilføjet en med funktionaliteten Forbind til server i filhåndteringen. Du kan få adgang til fjernfiler med filhåndteringen samt gennem dialoger til at åbne og gemme filer i ethvert program.

Post

Tjenesten Post giver dig mulighed for at sende og modtage e-mail gennem en e-mailudbyder som Google. Den bruges af Evolution.

Billeder

Tjenesten Billeder giver dig mulighed for at vise dine onlinebilleder såsom dem du indsender på Facebook. Du kan vise dine billeder med programmet Billeder.

Printere

Tjenesten Printere giver dig mulighed for at sende en PDF-kopi til en udbyder fra udskriftsdialogen i ethvert program. Udbyderen leverer måske udskriftstjenester eller fungerer blot som et lager til PDF'en som du kan downloade og udskrive senere.